Afterski i Tirol


Nostalgi og rustik hygge, ophøjethed eller med indsigt og vidt udsyn: After-ski i Tirol er lige så fuld af facetter som selve Tirol. Und dig selv et pusterum og dyk ned i et noget anderledes ”snefog”.

After-ski hører lige så meget med til vinterferien i Tirol som sneen på pisten. I rustikke hytter og på moderne barer bliver man bekendt med det pulserende liv midt i den imponerende bjergverden.

Tips tværs gennem Tirol


1 · St. Anton am Arlberg


© Mooserwirt/Hilpold

Kom og oplev et personligt after-ski-eventyr i St. Anton am Arlberg. Roligt og hyggeligt eller løssluppent og med heftige beat-rytmer – på skisportsstedet am Arlberg findes after-ski i alle tænkelige variationer. Lad vinterdagen klinge ud med en hyggelig øl i ALIBI, lækkerier på Anton Bar, masser af sjov i den internationalt kendte Mooserwirt og mange flere hot-spots.

2 · Paznaun - Ischgl


After-ski i Ischgl er slet ikke noget insider-tip mere, men snarere et must for alle, der også vil opleve noget uden for pisten. Efter selskabelig og hyggelig underholdning ved after-ski i Ischgl venter der eksklusive party-nætter i det moderne Lifestyle-Metropole i Tirol. Kuhstall (kostald), Nevada Alm eller Schatzi Après-Ski-Bar – i party-hurlumhejet og på dansegulvet ved after-ski i Ischgl møder man også prominente fra sport, film og showbusiness.

3 · Sölden


Ved after-ski i Sölden kan man varme sig med Jagatee (Jægerte), Lumumba eller Glühwein og sammen med internationale gæster synge med på de populære after-ski-døgnmelodier. På Schirmbar i Dorfstraße, i den legendariske Bierhimml eller ud på de små morgentimer i Fire & Ice, Mirage eller Alm Rausch – after-ski sker her kun få meter væk fra pisten.

4 · Kaltenbach im Zillertal


© Kristallhütte

Kulinariske højdepunkter lokker ikke blot prominente piste-gæster op til Kristallhütte i Kaltenbach. Det glitrende højdepunkt midt i Zillertals bjergverden byder ud over utallige events også på en whirlpool på terrassen, der gør timerne efter en dag på ski til en afslappende oplevelse. Lounge-området – dagligstuen med udsigt til Alperne – indbyder til hvil og en hyggestund. Kristallhütte står for gedigne omgivelser med afslappet lounge-sound og avanceret køkken.

5 · Hochgurgl - Obergurgl


© Ötztal Tourismus/Klaus Andorfer

Rør ved himlens stjerner. Et løfte, der i over 3.000 meters højde bliver til virkelighed. Top Mountain Star Bar garanterer fuldt udsyn. I Hochgurgl-Obergurgl, Alpernes højst beliggende skiområde, samles der ikke blot pistekilometer. Denne lille arkitektoniske stjerne indbyder til pause og afslapning og får én til at føle en næsten grænseløs frihed oven over skyerne.

6 · Innsbruck


© Tirol Werbung/Michael Gams

Cloud 9 på Innsbrucker Seegrube er næste generation af after-ski-barerne. En enorm iglo, der kan rumme indtil 400 personer, med eget dancefloor og DJ-pult, samt en meterlang bar. Cloud 9 bærer den stolte titel at være Alpernes største eventlocation af sne. Denne club i 2.000 meters højde over havet direkte oven over Tirols regionshovedstad er helt unik og sørger for at vække furore langt ud over Østrigs grænser.

7 · Hochzillertal


© Wedelhütte

After-ski i Wedelhütte i skiområdet Hochzillertal. Det fem-stjernede hotel i 2.350 meters højde troner mellem Wimbachkopf og Marchkopf og giver dagens skiløb en kongelig afslutning. Ikke kun ”bjerghjerter” slår hurtigere under nydelse af det fine gourmet-køkken med lokale produkter og udsigten til Zillertals mest majestætiske tinde.

8 · Mayrhofen


Karibisk miljø i Cohibar, stilfulde festligheder i is-igloerne ”White Lounge“, klassisk after-ski i Yeti Bar ved dalstationen Horberg, i Nikis Schirmbar, i Ice Bar eller i Hiatamadl ved dalstationen Penkenbahn – after-ski i Mayrhofen retter sig helt efter dine behov. Hold fest, til skiene krøller, eller få en hyggelig afslutning på dagen med Jagatee eller Glühwein og internationale lækkerier.

9 · Wilder Kaiser - Brixental


Kejserens klæder er af træ og glas. Den moderne Osl-Panoramahütte i SkiWelt Wilder Kaiser-Brixental åbner op for nye panoramaer i riget omkring bjergområdet ”Wilder Kaiser”. Styrket af produkter fra eget landbrug bliver solterrassen til et ophøjet afslapningsområde.

10 · Osttirol


© schultz-ski.at

At være på brædderne, som hele skiverdenen drejer sig om, følge ørnens vinger og være tæt på over 60 bjerge i 3.000 meters højde: Adler Lounge troner på Cimaross, ved dens fødder strækker sig de to skiområder Matrei og Kals. Her kan skiløbere guffe Østtirolske lækkerier i sig og beundre udsigten fra panoramabroen til Großglockner, Østrigs højeste bjerg.

Se også


Til top
Live Chat
Live Chat