Når jeg går på sæteren, hører jeg hele tiden mine egne klokker. Jeg bemærker det også, når tonen ikke er så god mere, hvis de er slået helt ud efter ti sommersæsoner. Så siger jeg til bonden: Du skal bytte dem, det går ikke mere, de rasler.

Når jeg støber en ny klokke, er det afgørende øjeblik kvalitetstesten: Hvordan er klangen? Hvis den ikke er rigtig, må jeg smelte den om igen. Selvfølgelig er de kunder, jeg har, også kritiske. Hvis jeg har 30 klokker på lager, så lytter de til dem alle og vælger de bedste.

Jeg er tilfreds, hvis resultatet blev præcis, som jeg forestillede mig. Jeg overtog virksomheden fra min bedstefar, han stod stadig i værkstedet i en alder af 91 år. Ved støbningen var han altid spændt, for det var altid et kritisk øjeblik for ham: Er materialet for koldt, er formen for våd, er støbningen ren? Fra det øjeblik du hælder materialet i, der kan du ikke bakke ud."

Wolfgang Olivier, Kunst- & småklokkestøber

Wolfgang Olivier er en af de sidste kunst- og småklokkestøbere. Han fremstiller næsten alt: fra får- og koklokker til bæltespænder - og endda trofæet til den professionelle tennisturnering "Generali Open" i Kitzbühel. Han så et billede af dette trofæ i Wien på en stor reklame på en bus. Det gør ham stolt hver gang.