"De smukkeste øjeblikke er, når vi har en halv meter frisk sne, det stadig er mørkt, og vi står øverst oppe. Der er endnu ingen mennesker på bjerget. Når vi begynder at sprænge, kommer solen ud, og alle bjergtoppene lyser. Det første, vi gør, før vi frigiver skiområdet, er at lave spor på ruten til Karrinne med vores ski. Og så kører vi en testtur. Hvis betingelserne er fantastiske, vil nogle mennesker betale mange penge for at få lov at køre med der.

På grund af byen begynder vi ikke at sprænge før kl. 7, fordi det lyder delvist højere dernede end heroppe. I visse bydele klirrer vinduerne, når vindforholdene passer. Tidligere har lavineren endda gået over floden Inn. Dette kan ikke ske længere på grund af barrierer og sprængninger. Vi venter til det er voldsomt, så river det alt med. Vi ser ofte smukke, store laviner. Også rigtig store laviner.

Vi, som også er indercirklen af lavinekommissionen, er et øvet hold. Samtidig er vi pisteredningen her på Nordkette. Når det brænder på, skal vi være der. Dette fungerer godt, og vi er stolte over, at ingen tilskadekomne har ligget der længe. Vi har et ret ekstremt terræn her. Når det kommer til freeriderne er det coole for det meste ovre, når vi graver dem ud af en lavine. De fleste af dem er i chok i lang, lang tid efter. "

Werner Haberfellner, Piste redningsmand og medlem af lavine kommission på Nordkette

Indbyggerne i Innsbruck kender de dæmpede knald, der giver ekko gennem byen om morgenen efter et snefald. Laviner udløses af gaskanoner og eksplosive svævebaner for at gøre Nordkette farbar for vinteratleter og for at sikre byen. Ansvarlig for dette er Werner Haberfellner fra lavinekommissionen, som med sit hold vurderer lavinesituationen dagligt og som pisteredningsmand bjerger forulykkede i skiområdet.